VH magasiner

Brandmagasin for Destinationsselskabet VisitHerning

Photo: VisitHerning

UDLØBET
VisitHerning søger samarbejdspartner(e) til konceptualisering, grafisk opsætning og tryk af nyt brandmagasin.

Opgaven:

Et brandmagasin der formidler, udtrykker og fortæller gæsten om Herning og Ikast-Brande. Med lokale vinkler, fokus på fremtiden og gode historier, vil vi gerne fortælle vores nationale og internationale gæster om området. Give dem et indtryk af hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi laver og hvorfor. Brandmagasinet supplerer VisitHernings øvrige kommunikation og er vores mest eksklusive produkt og vindue til gæsten. Der er ikke annoncer i magasinet – udelukkende egenproduceret kvalitetsindhold.

Vores gæster er her nogle gange, fordi de er på arbejde, andre gange fordi de skal til koncert og indimellem er de her måske for at være aktiv i naturen. Målgruppen for Brandmagasinet er derfor primært erhvervs- og eventgæster. Uanset hvem, så er de her af en ganske bestemt grund. Derfor er der heller ikke tale om et magasin, der skal forsøge at overtale nogen til at komme hertil. Målet er at fortælle lidt bredere, lidt mere om Herning og Ikast-Brande end det de lige regnede med, når de sidder i lufthavnen, på hotelværelset eller et andet sted på destination. Her er der tid og plads til fordybelse.  

Har I lyst til at give et bud på, hvordan det kunne se ud, så hører vi gerne fra jer.

Tidsramme:

  • Der er deadline for fremsendelse af tilbud onsdag d. 9. september 2020 kl. 12.00 til sn@visitherning.com. Alle spørgsmål til udbuddet kan stilles til Projektchef Stine Nybo eller Projektleder Mette Thuesen på 96272222
  • Alle tilbudsgivere får svar senest mandag d. 21. september 2020
  • Magasinerne skal leveres til distribution senest d. 16. december 2020

Samarbejde:

VisitHerning står selv for artikler, indsamling af information, varetagelse af fysisk distribution og overordnet projektledelse af udgivelsen, men ønsker tilbud på opgaverne med grafisk koncept, opsætning og tryk. Vi forventer, at der sker grafisk opsætning i uge 44 – 49 2020. I denne periode gennemføres 4 korrekturgange.

Vi forventer, at tilbuddet omfatter:

  • Format: A4, højformat
  • E-paper version med bladrefunktion og datatracking til hjemmeside, sociale medier m.m.
  • Omfang: 72 sider + 4 sider omslag
  • Udgaver: Én udgave med både dansk og engelsk tekst på siderne
  • Antal: 15.000 stk. med pris på efterfølgende 1.000 ved evt. genoptryk
  • Farver: 4 + 4 på alle sider
  • Papir: Forslag ønskes (en papirkvalitet der matcher det grafiske oplæg/udtryk)
  • Omslag: Forslag ønskes (en papirkvalitet der matcher det grafiske oplæg/udtryk)
  • Bogbinding: Forslag ønskes
  • Pakning: Pakkes på paller i bundter á 25 stk.
  • Levering: Leveret til Østergade 21, 7400 Herning
  • Opsætning: Der skal leveres et grafisk oplæg til VisitHerning med forslag til forside, artikelside og temaside (se nuværende brandmagasins sidetyper). Tilbuddet skal omfatte vores justeringer af forslaget. Se designmanual: http://toolbox.visitdenmark.dk/ . I må meget gerne lade jer inspirere af toolboxen. Vi har ikke en forventning om at magasinet skal ligne det forrige i grafisk udtryk. Det vigtigste for os er at det matcher målgruppen og vores budskaber
  • Forside: Grafisk opsætning af forside og bagside
  • Tekster: VisitHerning leverer færdige tekster på dansk og engelsk
  • Fotos: VisitHerning leverer billeder til magasinet i bedst mulig opløsning
  • Alle filer tilhører VisitHerning og sendes som indesign-filer og pdf-filer til VisitHerning ved afslutning af projektet
  • Korrektur: min. 4 korrekturgange

Se tidligere brandmagasin her: https://www.visitherning.dk/herning/diverse/turistmagasin

Dette udbud er en del af projektet ”ERVITU 2.0”, som er støttet af Region Midtjylland og Herning Kommune.