Gratis kunstoplevelser i det offentlige rum
Herning og Ikast-Brande byder på noget helt specielt - nemlig gratis kunst og kultur i det offentlige rum. Her på siden kan du finde information og skabe dig et overblik over de mange skulpturer, monumenter og kunstværker i området.
Kunst under åben himmel
Se de mange kunstværker du kan opleve i naturen i Herning og Ikast-Brande.
Herning
Kunst og kultur er en vigtig del af Herning. Byen investerer løbende i kunst og du finder mange gamle såvel som nye værker fra både verdenskendte og lokale kunstnere.
Antony Gormleys monumentale værk Allotment blev lavet i forbindelse med Fredsskulpturprojektet ved vestkysten i 1995, der markerede 50-årsdagen for Danmarks befrielse.
Cronhammers gigantskulptur Elia er en markering af årtusindskiftet. Men skulpturen er også en manifestation af viljestyrken og modet til at sprænge nye veje, som har præget Herning gennem årtier.
Uldjyderne er en bronzefigur af 3 personer. Den er opført af Ejgil Vedel Schmidt i 1956-58 og kan findes ved indgangen til Vestre Anlæg på Vestergade.
Deep Forest Art Land
Deep Forest Art Land er et helt fortryllende sted. Ude i Døvling Meldgaard Skov kan du opleve små, store, skæve, skøre og smukke kunstværker i naturen. Deep Forest Art Land er altid åbent, altid gratis og du er altid velkommen alene, sammen med familie, venner eller naboer. Kig forbi og få en unik kunstoplevelse.
Brande
Brande har skrevet sig selv på verdenskortet gennem afholdelse af Den Internationale Street Art Festival, som hvert år byder på mange flotte street art værker samt gavlmalerier.
Ikast
Det er meget få byer i Danmark, som byder på så mange skulpturer i det offentlige rum, som Ikast gør.